Nem chokoladekage med peanuts

Cremet pastaret med svampe og blomkål

Kunne det friste med en cremet, nem og delikat pastaret med forskellige svampe og finthakket blomkål?

Ingredienser:

  • Lidt plantebaseret smør (f.eks. Naturli Smørbar) eller olie

  • 1-2 almindelige løg

  • 1-2 fed hvidløg

  • 100 g enoki svampe (eller andre svampe, f.eks. portobello eller champignon)

  • 150 g østershatte (eller andre svampe f.eks. kejserhatte, kantareller eller portobello)

  • 150-200 g blomkål (svarende til ca. et ½ blomkålshoved), “revet” eller hakket i mindre stykker

  • 1 dl bouillonvand (1 stk. grøntsagsbouillonterning opløst i 1 dl kogende vand)

  • 2 dl plantebaseret mælk, f.eks. sojamælk

  • 2-3 dl plantebaseret fløde, f.eks. Alpro madlavningssojafløde (cuisine)

  • Salt og peber

  • 250 g glutenfri pastaskruer eller spaghetti

Toppings:

  • F.eks. chiliflager
  • Lidt friske urter, f.eks. frisk persille, basilikum eller koriander
  • Vegansk ost (revet eller parmesan) eller gærflager

Fremgangsmåde:

  • Kog pastaen i letsaltet vand (husk at følge instrukserne og kogetiden på pakken) og tilbered nedenstående mens pastaen koger
  • Hak løg og hvidløg i mindre stykker
  • Opvarm en pande langsomt med lidt olie eller plantebaseret smør
  • Mens panden opvarmes skæres svampene i mindre stykker eller strimler
  • Skru nu op for temperaturen på panden og steg løg og hvidløg i et par minutter
  • Tilføj svampene og blomkål, og steg i yderligere 3-4 minutter
  • Tilføj bouillonvandet, den plantebaserede mælk og -fløde og lad det simre et par minutter
  • Vend forsigtigt den kogte pasta rundt i saucen i panden
  • Smag til med salt og peber, og lad det simre yderligere et par minutter.
  • Servér pastaretten på en tallerken og pynt gerne med finthakkede friske urter, chili flager samt salt og peber

Velbekomme og tak fordi du læser med

Denne opskrift er en af mine yndlings, og det gode ved den, er at den ikke tager lang tid at lave. Så står du og skal have mad på under 30 minutter er dette en opskrift for dig.

Opskriften er naturligvis glutenfri og vegansk, men du kan selvfølgelig bruge glutenholdig pasta, hvis du ikke lider af cøliaki/glutenintolerance.

Opskriften giver to portioner aftensmad og kan sagtens serveres med en lækker salat til, eller så kan du servere den til din yndlingsproteinkilde, eller spise den som den er. Valget er dit.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller har spørgsmål, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nem chokoladekage med peanuts