Lad os fejre valentines dag med indkøb på Sinful.dk

Nem chokoladekage med peanuts

Denne kage er bare fantastisk!
Den er sukkerfri, mælkefri, laktosefri, glutenfri og selvfølgelig vegansk. Og så smager den bare virkelig lækkert som den er eller med en klat flødeis til.

Kagen tager omkring 10 minutter at lave fordi der kun bruges få ingredienser og så har du nybagt kage efter i alt ca. 40 minutter.

I skal ikke nydes for opskriften, så I får den her. Desuden har jeg delt en video på instagram og Tiktok, hvis I hellere vil have opskriften på en video.

Ingredienser:

To store modne bananer
150 g peanutbutter – eller anden nøddesmør
100 g mørk chokolade*
50 g ægte kakaopulver, uden sukker
1 tsk. bagepulver
Evt. 1-2 tsk. vaniljesukker (valgfrit)
En-to håndfulde peanuts

*Du kan også bruge vegansk mælkechokolade, hvis du ikke er stærk i smagen af mørk chokolade.

Fremgangsmåde:

  • Forvarm ovnen på 200 grader, varmluft
  • Mos bananerne med en gaffel og kom bananmosen i en røreskål
  • Smelt 50 g chokolade og 150 g peanutbutter over vandbad eller kort i mikroovnen (HUSK at pause “tiden” i mikroovnen og røre rundt i massen med jævnlige mellemrum så chokoladen ikke brænder på)
  • Rør chokoladen og peanutbutter sammen med bananmosen
  • Tilsæt kakaopulver og bagepulver og rør igen
  • OBS. Hvis du ønsker at bruge vaniljesukker så rør det nu i dejen*
  • Beklæd en lille form (springform ca. 18 cm, eller f.eks et lille ildfastfad på ca. 16×24) med bagepapir og fordel dejen heri
  • Hak resten af chokoladen og drys hen over dejen. Pres gerne chokoladen lidt ned i dejen
  • Du kan også hakke peanuts og komme i, ellers bruger jeg dem også oftest som drys ovenpå den færdigbagte kage
  • Bag kagen i ca. 25-30 min. alt efter hvor høj den er. Jeg bager den altid i dette Eva Trio Legio Nova fad, og der blev kagen ca. 2-3 cm høj.
  • Lad kagen køle af før servering, den smager bedst når den får lov at sætte sig og chokoladen stivner indeni


Noter:
* (Jeg plejer ikke at bruge det i min kage, fordi jeg oftest spiser vaniljeis eller sorbet til, som giver en god sødne. Jeg kan også finde på at komme glasur på, som giver en sødme. Jeg kan rigtig godt lige mørk chokolade så synes ikke kagen behøver mere sødme, men det er en smagssag.)

Velbekomme, og tak fordi du læser med

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller har spørgsmål, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad os fejre valentines dag med indkøb på Sinful.dk