Brunch-boller

VERDENS BEDSTE VEGANSKE GUF!

Hvad er en gammeldaws’ isvaffel uden guf? For mig er den INTET! Men jeg har måtte undvære det de seneste par år, fordi guf indeholder æg.

Meeeen NU, kære børn og barnlige sjæle! Nu har jeg knækket koden på denne fantastiske opskrift på VEGANSK GUF ! Jeg har selv lige lavet en portion guf med hindbær, lakrids og vanilje smag, og de smager alle himmelske. Derudover har jeg foreslået andre smagsvarianter nedenfor, som du kan prøve med.

Guffen har den helt perfekte luftige konsistens som almindelig guf har.
Du kan sagtens halvere opskriften, da den giver en kæmpe portion guf svarende til en ordentlig klat guf på ca. 10 isvafler.

Ingredienser:

1 ds. kikærter (kun kikærtevandet, ca 160 g.) *

* Du kan også bruge kogevandet hvis du bruger tørre kikærter, hvis du hellere vil bruge det end dåse-versionen.

Sukkerlage:
200 g sukker
1 dl vand

Smagsvarianter: *
– 1-2 spsk. hindbærmarmelade
– 1-2 spsk. jordbærmarmelade
– 1-2 spsk. appelsinmarmelade
– 1-2 spsk. lakridspulver eller 1 spsk. lakridsaroma
– 1/2-1 spsk. vaniljearoma eller vaniljepulver
– 1- 2 spsk. kakaopulver

* Hvis du ønsker at lave en hel portion af én smagsvariant, så brug f.eks. 2 spsk. hindbærmarmelade. Ønsker du flere smagsvarianter så brug ca. 1 spsk.

Køkkenudstyr:
Røremaskine / Elmikser er nødvendigt her.

Fremgangsmåde:

Start med at dræn kikærterne fra kikærtevandet. Du skal altså kun brug kikærtevandet, også kaldet aquafaba.

Kom aquafaba’en op i en røreskål og start med at piske ved medium fart. Efter et par minutter så giv fuld fart.

Imens røremaskinen kører laves sukkerlagen. Det er altså vigtigt at røremaskinen stadig kører imens sukkerlagen laves.

I en gryde kommes vand og sukker. Lad det koge op, og sluk så for blusset, og fjern gryden.
Det er vigtigt at du pisker rundt i sukkermassen med et piskeris imens, således at sukkeret opløses i vandet.

Sukkerlagen skal nu køle af imens du fortsat pisker, så det kan afkøle imens. Det må ikke være brandvarmt!

Hæld i en langsom stråle sukkerlagen i røreskålen til den piskede aquafaba imens røremaskinen stadig kører.

Pisk i ca. 10 minutter efter at den sidste dråbe sukkerlage er tilsat.

Hvis du ønsker flere forskellige smagsvarianter så sluk for maskinen og del guffen op i et par skåle. Kom den ønskede mængde guf i røremaskinen og tilsæt lidt efter lidt den ønskede smagsvariant.
Pisk et par minutter, og kom guffen i en skål.
Fortsæt indtil du har de smagsvarianter du ønsker.

Kan holde sig på køl i et par dage. 🙂

Serveringsforslag:

– Gammeldaws’ isvaffel med guf.

– Is med guf.

– Frisk frugt med guf.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller har spørgsmål, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brunch-boller