Vegansk jul: Vegansk risalamande - højdepunktet juleaften.

Vegansk jul: Veganske og glutenfrie brunkager

Én dag før jul kan du sagtens nå at bage en portion uimodståelige brunkager!
Opskriften er super nem, og de smager fantastisk.

Traditionen tro, hører brunkager julen til. Peberkage er en gammel slags småkage der i dag er bedst kendt som juletraditionens brunkager og pebernødder. Disse er blandt de af nutidens danske madvarer som kan spores længst tilbage i tiden. Peberkagerne kan i hvert fald dateres til slutningen af 1400-tallet. Historisk set har ingredienserne også været de samme – forskellen mellem disse julegodter består først og fremmest i udformningen.

At pebre betød tidligere ikke kun at komme peber i maden, men at krydre i det hele taget (og at give en skarp smag). Derfor er det gamle navn peberkager ikke kun forbeholdt kager med peber i; det er en mere generel betegnelse for store og små, kantede og runde (såvel som figurformede) kager, bagt af en dej sødet med honning eller sirup, og tilsat krydderier som for eksempel ingefær, kanel, nelliker, og kardemomme.
Opskriften giver ca.  50-80 stk, alt efter størrelse.

Ingredienser: 
240 g plantemargarine
12 g easis flydende sød / 100 g. sukrin / sukker
150 g sirup
80 g sukrin gold / brun farin
2 tsk neliker, stødt
1 tsk. allehånde eller kardemomme
2 tsk. kanel, stødt
1 tsk. ingefær, stødt
2 tsk. potaske
20 mandler
300 g boghvedemel
200 g rismel
Evt. lidt appelsin- eller limeskal.

Fremgangsmåde: 
I en gryde kommes plantemargarine, sirup, sukrin gold og flydende sukker. Det skal langsomt smeltes.
Når det er smeltes blandes det med krydderier og potaske (opløst i 3 spsk. vand).

Kom “smørmassen” i en røreskål, og sigt melet ned i. Rør forsigtigt rundt.
Hak mandler og riv evt. appelsin- eller limeskal.
Ælt dejen grundigt. Dejen skal ikke hænge fast i fingrene. Ellers tilsæt lidt ekstra mel.

Fordel dejen i to klumper. Hver klump rulles til pølser. Ca. 4-6 cm. (Hvis du vil have runde alm. brunkager. Hvis du ønsker at udstikke dem med en form, så gør dette nu, så de er klar til at komme på køl)
Dejen har bedst af at blive helt hård, derfor vil det være perfekt at komme den i køleskabet i nogle timer. Skal det gå stærkere, så kom den (indpakket i folie) i fryseren. Gerne 1 time i fryseren eller længere tid i køleskabet.

Tag dejen ud af køleskabet / fryseren og skær dejen ud i tynde skiver. Brunkagerne kommes på en bagepapirbeklædt bageplade og bages ved ca. 200 grader i 5-8 minutter. Hold øje!

Køles af, inden de kommes på et fad – eller i en kagedåse.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med.
Glædelig jul herfra.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller har spørgsmål, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegansk jul: Vegansk risalamande - højdepunktet juleaften.