Nutella - sund og helt uden sukker

Vegansk og glutenfri æblekage

Et æble er kan bruges i mange forskellige retter. Især rigtig lækker i æblekage, som denne jeg har bagt.
Ordet “æble” kommer af germansk *ap(a)lja-, som igen kommer af en indoeuropæiske rod *abh-, “fugtig, saftig”.

Æbler indeholder overraskende små mængder c-vitamin. Æbler indeholder ca. 11 mg C-vitamin pr. 100 gram. Det kan dog variere en del fra sort til sort. C-vitaminindholdet er lavest i importerede æbler.[1] C-vitamin beskytter mod iltning, så æblet ikke brunfarves ved skrælning.

Opskriften giver en lækker kage, svarende til en alm. springform på 28 cm.

Ingredienser:

DEJ:
0,1 dl. mørk rom *
0,3 dl iskoldt vand
260-280 g mel**
100 g kokosolie eller plantemargarine
2 spsk. sukrin / sukker
1 tsk. salt

*Hvis du ikke har eller ønsker at bruge rom, kan 2 spsk. romessens og 1-2 spsk. farin  / sukrin gold også bruges.
** Jeg brugte 2/3 boghvedemel og 1/3 havremel.

CRUMBLEFYLD:
40 g sukrin gold / farin
50 g rismel / boghvedemel
1 tsk. bagepulver
1 dl æblemos (kan undlades, men gør den ekstra svampet)
2 tsk maizena
40 g kokosolie eller plantemargarine

ÆBLEFYLD:
1,5-2 store æbler
10 g sukrin gold / farin
1 spsk. kanel
0,2 dl vand
1 spsk. citronsaft / limesaft

Fremgangsmåde:

DEJ:
I en røremaskine / foodprocessor, kommes alle de tørre ingredienser. Tilsæt kokosolie og pisk godt. Tilsæt rom og pisk igen.
Lidt efter lidt tilsættes det iskolde vand. Vandet skal være iskoldt, da det gør at kokosolien bliver fast, og dejen derfor vil samle sig bedre.
Tag et stykke folie og pak det omkring dejen. Sæt på køl i min. 1 time.

CRUMBLEFYLD:
I en lille skål røres maizena og 3 spsk. vand sammen.
Pisk sukrin gold, maizena og kokosolie i et par minutter. Tilsæt mel, æblemos, salt og bagepulver og pisk igen.
Som med dejen dækkes det med folie eller kommes i en frysepose, og kommes i køleskabet i ca. 10 min.

ÆBLEFYLD:
Skæl æblerne og skær dem i enten stykker eller tynde både.
I en gryde kommes alle ingredienserne og bringes i kog i ca. 15 minutter.

KAGEN:
Opvarm ovnen til 200 grader.
Dejen kommes i en bagepapirbeklædt springform / ovnfast fad / tærteform.
Prik nogle dybe og bredde huller i dejen, og hæld halvdejen af crumblefyldet udover.
Fordel æblefyldet og pres nogle af æblerne godt ned i dejen.
Hæld nu resten af crumblefyldet henover.

Bag dejen i ca. 20 minutter. (afhænger lidt af hvilken ovn du har, og hvor tyk dejen / fyldet er i din form).

Lad den køle lidt af, og serveres med sojaflødeskum, sojayoghurt med citronsaft eller friske bær.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller har spørgsmål, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nutella - sund og helt uden sukker