Bønnefritter med sesam

Kokospandekager

Kokosnødder har næsten uendeligt mange anvendelsesmuligheder. Selve nødden kan deles op i saft, olie og kokoskød. Kokos kan som kokosmel og kokosmælk anvendes i mange retter. Til bagværk findes der utallige opskrifter: kokosmakroner, vafler/pandekager, is, kager osv. Man kan erstatte eller supplere næsten alle opskrifter, der indeholder mandler, med kokos. Mange kender især kokos fra f.eks. Pina Colada og asiatiske retter.

Jeg bruger rigtig meget kokos i min madlavning bl.a. lækre spinat-kokos vafler, smoothies og disse kokospandekager. Pandekagerne er selvfølgelig både veganske og glutenfrie.

Ingredienser:

2 dl mel
1 dl fedtreduceret kokosmel
1 dl alm. kokosmel
1 spsk. bagepulver
2 bananer, modne
3 dl kokosmælk*
1-2 dl vand
3 spsk. kokossukker**
Evt. kakaopulver
Evt. kanel
Kokosolie til stegning

*Jeg brugte kokosmælk fra karton (findes, hvor du køber plantemælk, eller lav det selv).
Jeg tænker, at cremet kokosmælk i dåse kan bruges. Men juster med lidt mere vand, hvis du bruger det.

**Hvis du ikke har kokossukker, så kan du f.eks. bruge sukrin, stevia eller andet sødemiddel. Bare husk, at mængden af sødemidlerne skal reduceres. Prøv med 1 spsk., og smag til.

Fremgangsmåde:
Mos bananerne, og bland dem med mel, kokosmel, bagepulver og kokossukker. Tilsæt kokosmælken, og rør rundt. Tilsæt nu vandet lidt efter lidt, indtil den har en lidt tyk og cremet konsistens. Steg nu pandekagerne i kokosolien.

Server f.eks. med frisk frugt, smeltet chokolade, hakkede nødder, peanutbutter eller som brød med pålæg.

Velbekomme – og tak fordi du læser med!

Sociale Medier:
Bruger I min opskrift, må I meget gerne bruge hashtagget #Sophieschoicest, sende mig en besked eller tagge mig, så jeg kan se jeres resultat. Vil meget gerne følge med I jeres madlavning, så brug endelig hashtagget så jeg kan se når I bruger mine opskrifter. Glæder mig til at følge jer.
Følg mig her InstagramFacebook eller Twitter.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller har spørgsmål, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bønnefritter med sesam