Blåbærmuffins med hvid chokolade

Avokado-lime is.

Lille frugt – smækfyldt med sunde fedtsyrer og vitaminer. Jeg tror mere eller mindre, at alle kender til avokadoen. Den lille “hoftebrede” frugt med en mørkegrøn eller brun skal, og det meget lækre grønne, bløde frugtkød. Derudover er avokadoen kendt for den ofte store sten indeni. Den kan man plante og få en sød grøn avokadoplante ud af det (dog uden avokado-frugter).
Avokadotræet er et stedsegrønt træ med en kroget vækstform. Frugten (avokado) er vitaminrig (især B-, E- og K vitamin) og meget rig på umættede fedtsyrer. Ordet avokado (eller avocado) kommer fra det indianske sprog Nahuatl.

Jeg bruger rigtig tit avokado i madlavning, og denne gang har jeg tryllet og lavet den lækreste cremet avokado-lime is. Opskriften giver ca. 2 portioner.

Ingredienser:

AVOKADO-LIME IS:
1,5-2 avokadoer, modne
0,5 dl sirup
Citron eller lime, saft og skræl. (Øko)
1 knivspids salt
1-2 dl kokosmælk, køleskabskold*
Evt. finthakket mynte

* Når den er køleskabskold (har stået på køl i mere end 5 timer), deler indholdet sig. Den hvide masse bliver helt hård og fast, og kokosvandet samler sig i bunden. Det er altså KUN det hvide og faste du skal bruge.

TOPPING:
Evt. hakkede nødder
Evt. havtorn*
Evt. jordbær
Evt. avokado, i tern
Evt. Chokolade eller karamelsauce
*Fås frosne i f.eks. Irma, Meny og på Coop.dk

Fremgangsmåde:
Avokadokødet blendes sammen med sirup, den køleskabskolde kokosmælk og salt.
Smag nu til med lime eller citronsaft og lidt revet skal.
Jeg synes den bliver rigtig lækker hvis man bruger meget citrus, men det kan man gøre som man vil.
Hvis du ønsker det, kan du putte finthakket mynte i.

Put nu isen i en fryseegnet beholder med låg. Lad det fryse i 3 timer, eller længere tid.

Når den skal serveres så tag den ud 15-20 minutter før.
Anret og drys med valgfri topping.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller har spørgsmål, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blåbærmuffins med hvid chokolade