Glutenfrie wraps med butternut squash-falafel og kikærteknas.

Kaffe-ispinde.

Kaffe – vi kender alle sammen denne drik, lavet af tørrede, ristede og malede kaffebønner blandet med 92-95 grader varmt vand.
Der findes en lang række æteriske olier og vandopløselige stoffer i kaffen, og ved at hælde 92-95 grader varmt vand henover opnår du den helt rigtige effekt og smag af kaffen. Hvis du ikke ejer en Nespressomaskine, Espressomaskine, en god kaffemaskine eller en elkedel med temperaturinstilling, kan du sagtens opnå det rigtige og optimale resultat alligevel. Hvis du lader elkedlen stå i et minut til halvandet, efter vandet har kogt. Først der hældes vandet over kaffebønnerne.
Kaffen menes at være kommet til Danmark i 1665; men først omkring 1820 var den ved at vinde indpas hos Sjællands bønder.
Under 2.verdenskrig blev importen af ægte kaffe næsten stoppet, og derfor rationeret frem til oktober 1952. Ordet “kaffe” stammer fra det arabiske ord qahwa.
Jeg er en virkelig stor kaffedrikker – eller kaffenyder om man vil. Jeg har i mine 6 år som isenkræmmer lært rigtig meget om kaffe, brygning og om hvad “rigtig kaffe” er.
Jeg elsker en god kop varm kaffe, en iskaffe eller endnu bedre kaffe-is. Derfor lavede jeg disse lækre pind-is i går, og smovsede dem her til aften. 😉
Jeg har før lavet kaffe is, og derfor smider jeg to opskrifter op. Dem på billedet er de øverste, den anden udgave er en café latte inspirede udgave – også vildt lækre. Prøv dem begge! 😉

Ingredienser:

KAFFE-ISPINDE – “de nemme”:
3 dl kaffe, stærk og koldt
2 ½ dl sojapiskefløde
Evt. sirup, mørk
ispinde og -forme
Chokolade eller chokoladesauce

KAFFE-ISPINDE – “cremet café latte”:
1 dl cashewnødder, udblødt*
1 banan, frosen
½ ds. kokosmælk, fuldfed
1 dl kaffe, stærk og koldt
¼ dl sirup, mørk
1 spsk. kakaopulver
1 tsk. kokosolie, smeltet
½ tsk. vanilje ekstrakt
¼ tsk. salt
Ispinde og -forme
Chokolade

*udblødt i 4-6 timer.

Fremgangsmåde:

KAFFE-ISPINDE – “de nemme”:
Bryg kaffen og lad den køle helt af.
Fordel det sidste sojafløde i isforme og sæt ispindene ned i midten af dem. Sæt dem i fryseren i ca. 30 minutter. Efter de 30 minutter
Tag 1 ½ dl sojapiskefløde og pisk det til flødeskum. Rør nu flødeskummen sammen med kaffen. Tilsæt evt. mørk sirup i kaffeflødeskummen. Hæld det i isformene og frys i 4-5 timer.

Spises så snart de tages ud af fryseren, eller dekorer med smeltet ( og lidt afkølet) chokolade eller chokoladesauce.

KAFFE-ISPINDE – “cremet café latte”:
Blend alle ingredienserne (undtagen chokoladen) sammen i en blender eller foodprocessor. Blend i et par minutter. Massen skal være cremet.
Hæld ismassen i isformene, og sæt i fryseren. Efter 30 min. sætter du ispindene ned i isen og sætter dem tilbage i fryseren. Frys i 8-12 timer.
Dekorer dem med smeltet (og lidt afkølet) chokolade og sæt dem tilbage i fryseren i ca. 30-60 minutter, eller spis dem som de er.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller har spørgsmål, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glutenfrie wraps med butternut squash-falafel og kikærteknas.