Glutenfrie, veganske og luftige kerneboller 

Feder glutenholdige eller glutenfrie produkter?

Som kostvejleder og nu klinisk diætist har jeg hørt mange myter om fødevarer der angiveligt skulle FEDE.
Den ene dag er det måske kulhydraterne der står for skud, næste dag gluten og på tredjedagen er det de glutenfrie fødevarer der bandlyses.

Disse postulater er oftest nogle der er såkaldte samfundsdiskurser, som spreder sig som ringe i vandet. Det er eksempelvis dameblade som deler nogle råd, som forkolkes af læserne og dermed pludseligt bliver italesat i samfundet.

For at gøre op med myter om hvorvidt glutenfrie produkter indeholder flere kalorier end eksempelvis gluten – og omvendt, så har jeg lavet nedenstående illustrationer.

Her sammenlignes en glutenholdig fødevarer med en tilsvarende variant som er glutenfri.

Men lad os lige få noget på det rene, inden at du læser videre. Hverken GLUTEN eller GLUTRENFRIE produkter feder!

Hva’behar? Nej, det der kan øge vægten og “feder” er hvis DU over længere tid har et KALORIEOVERSKUD. Så det er altså fuldstændig ligegyldig om du vælger en glutenholdig eller -fri variant, for nedenstående illustrationer viser også at der ikke er den store forskel kaloriemæssigt. Og f.eks. 10-20 kcal gør ikke den store forskel – ja det kan godt være et stykke brød indeholder lidt flere kalorier, men du skal kigge på dit samlede kalorieindtag. Så muligvis spiser du lidt flere kalorier i et måltid, men muligvis lidt mindre i et andet.

Produkterne der er glutenfrie, er oprindeligt lavet til folk der har cøliaki/glutenintolerance/glutensensitivitet, hvor nogle ønsker at undgå gluten selvom deres tarme fungerer optimal. Valget er helt dit, men der kan forekomme mangler når der fravælges fødevarer grupper, derfor er det væsentligt at se på dine blodprøvers værdi, for at konkludere om du er i mangel af næringsstoffer. Dette skal du snakke med din læge og/eller kliniske diætist omkring

HUSK, at det er vigtigt at du spiser varieret, spiser frugt og grønt dagligt, og ellers spiser hvad du har lyst til. Om det er glutenfrit eller ej, men hæng dig ikke i de små kalorie forskelle der er på de nedenstående illustrationer.

Det er det samlede kalorieregnskab der kan kigges på, HVIS der er behov for det, ved f.eks. et forløb hos en klinisk diætist.

Ovenfor er der illustreret f.eks. et glutenholdigt franskbrød på 265 kcal pr. 100 g brød og sammenlignet med glutenfrit franskbrød på 249 kcal pr. 100 g brød. Kalorieindholdet er omtrent den samme, og ikke der du behøver at have dit fokus. Det var noget andet hvis der var 100-200 kcal forskel, men det er stort set ikke tilfælde ved nogle af de eksempler jeg har med her.

En anden ting der er vigtigt for mig at sige, er at KROPPEN IKKE SKELNER MELLEM OM KALORIERNE KOMMER FRA GLUTENFRIE ELLER GLUTENHOLDIGE FØDEVARER!

Kort sagt, spiser du flere kalorier end du forbrænder vil fedtdepoterne langsomt vokse, længere er den ikke. Men det sker IKKE efter én dag med “flere” kalorier end forrige dag. Det betyder også, at selvom du “muligvis” spiste flere kalorier i går, end dit energibehov, så SKAL du spise normalt i dag. Du skal IKKE modregne igårsdagens “overskud” fra i dag. Det er en ny dag, så SPIS hvad din krop har brug for. Er du sulten, så spis!

Det gælder uanset om kalorierne stammer fra sukker eller andre kulhydrater. Din krop er ligeglad med kilden til energi, DEN HAR BRUG FOR KALORIER OG KULHYDRATER uanset om du spiser glutenfrit eller glutenholdigt.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller har spørgsmål, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glutenfrie, veganske og luftige kerneboller