Frugtsalat med limedressing

Vegansk brombæryoghurt

Når det gælder morgenmad, er det rigtig skønt med variation. Denne gang har jeg lavet “hjemmelavet” brombær yoghurt.

Brombær er en halvbusk, der i Danmark vokser i områder med krat eller skovmiljø. De to-årige skud har kraftige hagekrummede torne. Navnet “brombær” er afledt af bremmel, der betyder tornet busk.

Brombær er rige på vitaminer, mineraler og fibre. De har et stort næringsindhold med masser af antioxidanter. Desuden har de et lavt indhold af kulhydrater og fedt. De er gode og sunde da de indeholder anthocyaniner, der forebygger hjerte-kar-sygdomme, samtidig med at de booster immunforsvaret. Derudover er brombær rige på fordøjelsesfremmende kostfibre – især pektin, som menes at kunne sænke kolesteroltallet og dermed beskytte hjertet.

Opskriften giver en portion.

Ingredienser:

2-2,5 dl neutral yoghurt, f.eks. alpro
1 dl brombær (optøede eller friske) *
1-2 spsk. sødemiddel eller sukker *
½ tsk. lime- eller citronsaft

* Ellers ca. 3-5 spsk. brombærmarmelade – undlad gerne sødemiddel hvis der bruges marmelade.

Topping: Valgfri topping, jeg brugte følgende:

Ferskner, brombær, hasselnødder, brombærmarmelade, kakaonibs, og pinjekerner.

Fremgangsmåde:

Blend yoghurt sammen med brombær (evt. brombærmarmelade). Blend nu sødemiddel og limesaft med. Smag til med mere citron eller sødemiddel.

Velbekomme – og tak, fordi du læser med!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller har spørgsmål, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Frugtsalat med limedressing