Spicy sød kartoffel-suppe med appelsin

Jeg er vild med sød kartoffel, er du også? Så er denne delikate suppeopskrift helt perfekt!

Sød kartoffel er en rodgrøntsag, som har sin venkendte aflange form med sin orange-røde farve. Sød kartoflerne indeholder flere mikronæringsstoffer særligt A-, C- og E-vitamin samt kalium, jern og fibre. Sød kartoffel har en anti-inflamatorisk effekt. Den har en nøddeagtig og sødelig smag, deraf navnet. Sødmen giver en rigtig god smag i forskellige retter, særligt denne suppe. Suppen indeholder derudover chili og appelsinsaft, som giver en spicy men sød og afrundet smag.

Opskriften giver 4 portioner.

Ingredienser:

400 g sød kartoffel i tern

Lidt olivenolie

2 store løg, hakket

2-3 fed hvidløg, hakket

2 tsk. rød karry paste

1-2 tsk. ingefær paste

¼-½ rød chili, finthakket (valgfrit)

750 ml. vand

1 grøntsagsboullion terning

1 lille æble i tern

1 dl appelsinsaft, ca. saften fra en appelsin

Lidt timian, tørret

Salt

Peber


Topping:

Frisk basilikum, persille eller andre krydderurter

Græskarkerner, gerne ristet på en pande

  • Fremgangsmåde:
    • Kom olivenolie i en stor gryde og tænd på medium varme
    • Tilsæt sød kartoffel-tern, hakkede løg og hvidløg og sautér i 8-10 minutter
    • Tilsæt rød karry paste, ingefærpaste, finthakket rød chili og æbletern
    • Tilsæt vand og grøntsagsbouillon
    • Lad det simre i ca. 15-20 minutter, indtil sød kartofler er mørre
    • Kom suppen i en blender, eller blend direkte i gryden med en stavblender.
    • Blend indtil du får en ensartet og cremet konsistens
    • Opvarm suppen i gryden igen
    • Tilsæt appelsinsaft, timian, salt og peber
    • Smag til og justér smagen med krydderier
    • Servér og top med friske urter og ristede græskarkerner


    Velbekomme, og tak, fordi du læser med.