Hyldeblomst-æble og gin drinks

Det er sooooommer, det er fredaaaag og det er driiiinks-tiiiiiid!
Denne uimodståelige drinks er virkelig god i denne sommerhede, som Danmark pt. er ramt af. I dag var der omkring 30 grader og jeg var bogstaveligtalt ved at smelte, og derfor skulle jeg køles ned og lavede mig nogle drinks af denne opskrift. Den er både syrlig og sød og smager virkelig skønt. Derfor vil jeg meget gerne dele denne opskrift med jer, så I kan få afprøvet den, og blive kølet ned med lækre drinks i varmen.

Opskriften giver nok saft til 3-5 glas drinks.

Ingredienser:
500 ml. hyldeblomstsaft
1 liter ufiltreret, økologisk æblesaft
Tanqueray gin, eller den du foretrækker
1-2 lime
Isterninger

Fremgangsmåde:
Bland hyldeblomstsaften sammen med æblesaft og hæld det på rengjorte patentflasker.
Find drinksglassene frem og tilsæt isterninger, limeskiver og 2-4 cl pr. glas, alt efter hvor stærk du ønsker den og top dem med den færdige hyldeblomst-æblesaft.
Den smager helt perfekt i denne sommerhede.

Velbekomme - og tak, fordi du læser med.