Blomkålssalat med oste-chili-dressing

Blomkål er i sæson fra juni til november måned, og derfor elsker jeg at kokkere med blomkål i alverdens salater og retter her sommeren og efteråret over. Rå blomkål har en let nøddeagtig smag, som jeg synes er rigtig lækker i salater, og vil derfor gerne dele opskriften med jer.
Blomkålssalaten er meget simpel men alligevel utrolig smagfuld.
Hele salaten er forholdvis lav på kilokalorier, men stadig fyldt med forskellige vitaminer, herunder a-,c-, e- og k-vitamin samt indeholder ca. 24 g kostfibre. Anbefalingerne for kostfibre ligger på minimum 25 til 35 gram kostfibre dagligt, så med lidt hurtig hovedregning, er det tydeligt at se, at det er ret nemt at få kostfibre på en vegansk kost. Derfor er det også supervigtigt at drikke rigeligt med vand til sin fiberrige kost.
Kostfibrene gør salaten relativt mættende, og kostfibrene er vigtige for en optimal fordøjelse og et stabilt blodsukker. Kostfibre er vegetabilske kulhydrater, som transporteres relativt ufordøjet igennem fordøjelsessystemet og kan være med til at forebyggen en lang række livsstilssygdomme herunder tarmkræft og type-2-diabetes. Blomkål er under kategorien "vandopløselige kostfibre", og gennemgår derfor en gæringsproces i tyktarmen, og bidrager på den måde til en sund bakterieflora i tarmene. Sagt med andre ord; denne salat er godt for både madglæde, hvis du ønsker at tabe dig og din fordøjelse, så det er bare at spise løs!

Opskriften giver ca. 3 store portioner, som hovedmåltid eller4-5 portioner, hvis den skal serveres som tilbehør til et hovedmåltid.

Ingredienser:
Salat:
300 g blomkålsris (revet blomkål)
60 g kruspersille, kun bladene
250 g cherrytomater
125 g radiser
60 g mandler
1-2 tsk. chiliflager
Salt
Peber

Oste-chili-dressing:
150 g Spir plantebaseret smøreost, neutral*
2 spsk. citronsaft
1-2 spsk. Sirachi chilimayo (den orange fra Flying Goose)
1-2 dl vand, alt efter hvor flydende du ønsker den
Salt
Peber
Evt. Tabasco sauce

*Spir er Nettos nye plantebaseret mærke, og der findes et stort udvalg af forskellige nye veganske alternativer i din lokale Netto. Den plantebaseret smøreost fås i hhv. neutral og jalapenos-udgave, og jeg har brugt den neturale, så jeg selv smager til og laver den til min egen dressing. Hvis du ikke kan skafffe Spir smøreost, kan du sagtens bruge et andet mærke, f.eks. Oatly (hvis ej glutenfri) eller Violife.

Fremgangsmåde:

  • I et ildfast fad kommes mandler, og bages gyldne ved ca. 175 grader i 5-10 minutter
  • OBS: Det er meget vigtigt, at du holder øje med, at de ikke brænder på
  • De begynder at dufte af ristede mandler når de er klar
  • Tag mandlerne ud af ovnen og stil dem til afkølning

Salat:
  • Gør alle ingredienserne klar til salaten
  • Vask kruspersillen og grøntsagerne godt og grundigt for at undgå jordbakterier
  • Blomkålsris, kan både købes færdiglavet eller du kan rive et blomkålshovede på et groft rivejern og kom det i en røreskål
  • Hak kruspersillen lettere groft
  • Halvér radiserne og skær dem i skiver
  • Skær cherrytomaterne i kvarte
  • Kom kruspersille, radiser og cherrytomater oveni skålen med blomkål, og rør forsigtigt rundt, og anret i et serveringsfad
  • Hak de afkølede mandler groft og drys dem over salaten
  • Drys yderligere med chiliflager


Dressing:

  • Gør alle ingredienserne klar til dressingen
  • I en lille røreskål kommes Spir plantebaseret smøreost, citronsaft og vand
  • Rør forsigtigt rundt, indtil du har en ensartet og cremet masse
  • Smag til med chilimayo, tabsaco, salt, peber og evt. mere citronsaft
  • Rør dressingen rundt i salaten, eller anret salaten og dressingen ved siden af



Velbekomme og tak, fordi du læser med :)