Rabarber-mojitos

Mojito kan de fleste lide, men denne rabarber-mojito er helt fantastisk, og bør prøves.

Mojito er en cocktail, baseret på mynte, lime og rom. Mojitos stammer fra Cuba. Den findes i et hav af varianter, og denne gang har jeg lavet den med rabarbersaft, som gør den sød og forfriskende.

Mojito var Ernest Hemingways favoritdrink, hvilket jeg iøvrigt godt forstår da det også er en af mine yndlingsdrinks. Især denne med hyldeblomst! Den er altid frisk og lækker, og smager helt vidunderlig.

Rabarbersaft-opskriften er svarende til ca. 4-6 drinks. Kan også bruges som almindelig rabarbersaft, eller som virgin-mojito. :)

Ingredienser:

Rabarbersaft:

Et bundt rabarber (ca. 6-7 stængler)
1 citron, saft
2 vaniljestænger
1,5 liter vand
2-3 dl sukker


Pr. glas mojitos:
1-1,5 dl rabarbersaft
2-4 cl vodka
7-10 mynteblade
1/2 lime
Danskvand eller sprite


Fremgangsmåde:


Rabarbersaft:

Rens og skær rabarberne i mindre stykker. Kom dem i en gryde sammen med citronsaft, kornene fra vaniljestænger (tilsæt også vaniljestængerne) og vand.
Lad det småsimre i ca. 30 minutter. Sigt det, og kom rabarbersaften tilbage i gryden. Tilsæt sukkeret, og lad det koge i yderligere 20-40 minutter. Væsken skal tykne en smule.
Lad rabarbersaften køle af.

Mojitos:
I et glas kommes mynteblade, limesaft og mases godt og grundigt med en muddler.
Kom rabarbersaft og vodka oveni og top med isterninger og danskvand.
Rør rundt, og serverer.



Velbekomme - og tak, fordi du læser med.


Prøv også:

Hyldeblomst-mojitos