Edamame-hummus

Jeg er helt pjattet med hummus. Hummus med edamamebønner, er en ny version af hummus. Jeg elsker at eksperimentere med forskellige varianter, og har derfor lavet denne version som er en hummus med edamamebønner.

Edamamebønnen er en soyabønne. Den anvendes ofte i japanske, kinesiske og hawaiianske retter.

Bælgene koges eller dampes og serveres med salt.

Edamame er fyldt med protein, kostfibre, calcium og A-vitamin.


Opskriften giver en stor skål hummus nok til 3-4 personer ! :)


Ingredienser:

1 ds kikærter
1 dl kikærtevand / aquafaba
2 dl edamamebønner*
2 spsk. spidskommen
1-2 tsk. salt
2 fed hvidløg
1 spsk. ramsløgkrydderi eller græsk krydderi
Peber
1/2 - 1 dl olie
1/2 - 1 dl vand eller plantemælk
Evt. 1/2 tsk. cayennepeber / chiliflager


* Jeg brugte optøede edamamebønner, som var pillede.


Fremgangsmåde:
I en blender kommes kikærter, kikærtevand, edamamebønner, hvidløg og krydderier. Lidt efter lidt tilsættes olie og væske. Blend godt, og med jævne mellemrum (hvis du ikke har en superstærk blender).
Smag til med evt. flere krydderier.

Serveringsforslag:
- Serveres med brød, gerne ristet.
- Serveres med grøntsagsstænger.
- Serveres som tapasanretning.
- Serveres som tilbehør hvor det kogte kartofler er vendt i hummus.





Prøv også denne svampe-hummus :


Velbekomme - og tak, fordi du læser med!