Granatæble-blåbær-smoothie

Jeg har lavet en vitaminbombe-smoothie. Smækfyldt med vitaminer og mætter rigtig godt.

Granatæble også kaldet Punica granatum, er et frugtbærende træ, der bliver omkring 5-8 meter høj. Den læderagtige frugtskal gemmer på kerner indkapslet i rødt, saftigt frugtkød, som holdes på plads af et guligt gitterværk. Man bruger kernerne, eller saften fra de pressede kerner, i madlavning, hvor de tilføjer en frisk, sød og let syrlig smag.

Granatæble er en god kilde til C-vitamin, K-vitamin og folat. Derudover indeholder granatæblekernerne også kostfibre.

Opskriften giver en stor smoothies.

Ingredienser:
1 dl hindbær eller brombær
1 dl blåbær
1 banan
1 dl granatæblekerner
1 appelsin eller 1 dl appelsinsaft
2 spsk. acaibær
1 spsk. citronsaft
10 mynteblade
10 mandler
3 dl plantemælk, f.eks. sojamælk

Fremgangsmåde:
Det hele blendes sammen til et cremet konsistens.
Smag til med citronsaft eller appelsinsaft.

Dekorer med friske blåbær, hakkede mandler og mynteblade.


Velbekomme - og tak, fordi du læser med!