Glutenfri avocado-brownie

Avocadoen er både fed og rig på kalorier, men bør ikke afholde dig fra at bruge frugten. Tværtimod, for fedtet er godt for hjertet, og det grønne kød er rigt på kostfibre og vitaminer. Din krop har brug for nogle fedstoffer. Det umættede fedt i en avocado er sundt for dig, og frugten har vist sig at nedbringe kolesteroltallet.
Avocado indeholder farvestoffet carotenoid, der har en række gode egenskaber for din hud. Avocado indeholder også zeaxanthin, der forsinker ældningsprocessen og er specielt godt for dit syn. Disse to stoffer virker desuden som et filter, der beskytter huden mod uv stråling.

Denne gang har jeg lavet en avocado-brownie, som du kan spise med god samvittighed. Den er rig på sunde fedtsyrer, kalium og masser af A-, B-, C- og E-vitaminer. Opskriften giver en brownie svarende til ca. 8-9 stykker kage.

Ingredienser:
1 moden avocado
½ dl kokosolie, smeltet*
3 dl mel, f.eks. havremel**
1 dl kakaopulver
½ dl sukker***
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 dl kokosmælk (Kun det hvide del****)* Eller plantemargarine, som godt bare kan være blødt.
** Jeg brugte havremel, men boghvedemel, rismel eller anden meltype kan også bruges.
*** Du kan også bruge sukrin, kokossukker eller sirup.
**** Når en kokosmælk står koldt, f.eks. i køleskabet, deles kokosvandet og selve "kokoskødet" sig. Øverst er det hvide kokosmælk/kokoskød og nederst kokosvandet. Det er den hvide del du skal bruge.
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 grader, varmluft.
Mos avocadoen med en gaffel og kom avocadokødet i en røreskål.
Med en håndmikser / røremaskine røres avocado, sukker, kakaopulver, kokosolie, bagepulver og salt sammen.
Tilsæt kokosmælken (den hvide del), og melet lidt efter lidt.
Rør dejen godt sammen.
I en smurt bageform (eller bagepapirbeklædt) kommes dejen.
I den opvarmede ovn bages kagen i ca. 30-40 min.

Når kagen tages ud, vil den være meget blød pga. kokosolien er flydende.
Derfor skal den køles af, meget gerne i køleskabet så den bliver fast.
Det kan jeg personligt bedst selv lide.

Velbekomme - og tak, fordi du læser med!