Veganske frikadeller

Disse lækre frikadeller er nogle af de bedste jeg nogensinde har lavet. De smager virkelig så godt, og konsistensen er perfekt! De indeholder blandt andet brune ris, som er sundere end almindelige hvide ris.Ris er verdens ældste afgrøder, og ris har været dyrket og spist gennem næsten 7.000 år. Ris synes at stamme fra regioner i det sydlige Kina og Thailand, men som spise spredte risen sig hurtigt og blev snart en del af kosten i Centralasien, Risen nåede Amerika ved et uheld. 50 år senere var det en af det amerikanske landbrugs helt store succeser. Der findes omkring 12.000 forskellige typer ris.Når rårisen høstes og afskalles det brune ris ikke, som det gør når man skal producere hvideris. Brune ris indeholder derfor flere B-vitaminer og kostfibre end de hvide.

Opskriften giver ca. 20 frikardeller.

Ingredienser:
1 ds. sorte bønner
3 spsk. barbecue ketchup
3 spsk. ketchup
1 tsk. rød karrypaste
4-5 forårsløg eller 1-2 løg, hakkede
2 fed hvidløg, hakkede
4 dl. kogt brune ris*
2 spsk. oregano
1/2 tsk. salt
Peber
2 dl havremel
1,5 dl havregryn
Evt. 1-2 tsk. kulør**

* Jeg plejer, at bruge ca. 3 dl rå ris, og koger dem. Hellere hav lidt ekstra, end for lidt. Du kan bruge andre typer ris, jeg spiser bare altid brune ris, derfor har jeg brugt det i opskriften.
** Kan undlades, men giver den mørke kulør.

Fremgangsmåde:
I en blender eller foodprocessor kommes de sorte bønner (drænede), barbecue og almindelig ketchup, karrypaste, hakkede løg og hvidløg.Blend til en grov puré.
Tilsæt 4 dl. kogte ris, oregano, salt og peber, og blend igen.
Blend til en grov "fars".
Kom "farsen" i en røreskål, og rør melet og havregrynene i lidt efter lidt.
Lad farsen stå og hvile et par minutter.
Form gerne frikadellerne inden panden varmes op.
Når det er gjort, varmes en pande med lidt kokosolie op, og frikadellerne steges i ca. 4-6 minutter på hver side, ved middel varme.

Serveringsforslag:
- Sammen med kogte kartofler og sauce.
- Serveres med frisk persille, syltet spidskål og remoulade.
- Serveres som pålæg på brød.
- Serveres som kødboller i tomatsauce.

Velbekomme - og tak, fordi du læser med!