Avocado-dadel-smoothie

Avokadotræets blomstring sker i april-maj, hvor man finder blomsterne samlet i store, endestillede bundter, der består af oprette klaser. Frugten er et pæreformet bær med et nopret og græsgrønt til næsten sort, læderagtigt skind.
Din krop har brug for nogle fedstoffer. Det umættede fedt i en avocado er sundt for dig, og frugten har vist sig at nedbringe kolesteroltallet. Avocado indeholder farvestoffet carotenoid, der har en række gode egenskaber for din hud. Avocado indeholder også zeaxanthin, der forsinker ældningsprocessen og er specielt godt for dit syn. Disse to stoffer virker desuden som et filter, der beskytter huden mod uv stråling.
Derfor vil denne lækre morgen-smoothie være et godt bud på at få "super" avocadoen ind i kosten om morgenen. Giver et stort glas smoothie.



Ingredienser:
1 banan*
3-4 dl plantemælk
3-4 friske dadler uden sten
1/2-1 avocado
1 tsk. vanilje eller sødemiddel
Evt. en håndfuld spinat*
Evt. et par skefulde kokosmel

*Evt. frosen, da den bliver iskold.

Fremgangsmåde:
I en blender kommes 2-3 dl plantemælk, banan, dadler og evt. spinat / kokos.
Blend nu avocado og sødemiddel i. Tilsæt evt. resten af plantemælken.
Smag til med sødemiddel.

Velbekomme - og tak, fordi du læser med!