Mættende kålsalat med cremet dressing

Kål er noget nær det sundeste, der findes. Det indeholder masser af kostfibre, protein og intet fedt. Derudover indeholder kål masser af A-, B- og C-vitaminer, jern, kalium og calcium. Kål kan bruges til et hav af retter. Denne gang har jeg fokus på nem og mættende madpakker. Derfor deler jeg opskriften på denne skønne kålsalat. Den kan ses som en "moderne coleslaw", og smager ENDNU bedre!
Følgende opskrift svarer til én stor madpakke-portion.
Du kan med fordel også lave opskriften til diverse højtiders frokostbord. Jeg har endnu ikke stødt på nogle som ikke synes at den er lækker endnu ;)



Ingredienser:

SALAT:
En stor håndfuld hvidkål
En stor håndfuld rødkål eller rødt spidskål
1 pære
1-2 spsk. pinjekerner
2 spsk. græskarkerner

DRESSING:
2 spsk. sojayoghurt
1 tsk. citronsaft
1 spsk. mayonnaise
1 spsk. hindbær eddike*
1 spsk. sukker / sukrin
1/2 tsk. cayennepeber (kan undlades)

* Eller anden eddike. Jeg brugte Nicolas Vahé, hindbær vinaigrette.

Fremgangsmåde:
I en skål mixes dressingen og smages til.
Snit kålen i fine strimler, og pæren skæres i små stykker.
Rør dressingen og salaten sammen, og drys med kerner.

Kan sagtens laves dagen før!

Velbekomme - og tak, fordi du læser med!