SNACKS: Choko-orange-knas

Chokolade er meget næringsrig og velsmagende, og den har en opkvikkende og stimulerende virkning. Derfor er det blevet en af de mest populære typer slik i den vestlige verden. Chokoladen kan inddeles i mørk, lys og hvid. Farven bestemmes af indholdet af hhv. kakaotørstof og kakaosmør.
De første, der dyrkede kakao var olmekerne, der boede ved Golfkysten i Mexico. Kakaoen har sandsynligvis været et handelsobjekt, da der er fundet store mængder af sten, jade og andre ting hentet udenfor deres hjemområde.
I små mængder har man set, at mørk chokolade har en gavnlig effekt i forhold til hjertet og kredsløbet. F.eks. kan mørk chokolade og kakao sænke blodtrykket en lille smule (2 – 3 mm Hg) og forbedre kolesteroltallet.
Jeg har lavet disse lynhurtige chokolade-crunch, som er nemme at lave og god til at tilfredsstille den søde tand.
Opskriften giver ca. 5 store eller 10 små chokolade-crunch-stykker.

Ingredienser:

50 g chokolade, mørk

50 g glutenfri cornflakes

Saften fra 1/3 - 1/2 appelsin og lidt skal

Evt. kanel, hvis du f.eks. laver dem til julesnack.


Fremgangsmåde:
Smelt chokoladen over vandbad.
Knus cornflakesene og bland dem med den smeltede chokolade.
På et skærebræt med bagepapir/folie fordeles chokolade-crunchen i små klatter.
Stil i køleskabet, i nogle timer - gerne natten over - til, at chokoladen er blevet helt fast.

Velbekomme - og tak, fordi du læser med!