Vegansk linse lasagne :)

SNICKERS CAKE !

Vi kender alle Snickers og ved, at hovedbestanddelene er peanuts og chokolade. Selve Snickers-baren, som vi køber i butikken, blev lavet første gang i 1930. Her opfandt Frank og Ethel Mars den velkendte kombination af jordnødder, karamel og chokolade. Mit bud på en kagevariant af den verdenskendte bar indeholder også jordnødder, et karamellag og er overtrukket med smeltet chokolade. Opskriften på, hvordan du gør håndholdt bar til håndfast kage, følger nedenfor:

Ingredienser:

BUND:
4 spsk. No-Egg-æggeerstatning
8 spsk. vand
½ moden banan
100 g dadler, friske
3 spsk. peanutbutter
1 tsk. salt
1 spsk. sukrin gold / farin / mørk sirup

KARAMELLAG:
14 dadler, friske
½ dl vand
½ tsk. salt
½ tsk. sukrin / stevia

TOPPING:
100 g mørk chokolade
2 dl hakkede peanuts (evt. udskift ½-1 dl med brændte mandler)

Fremgangsmåde:

BUND:
Bland No-Egg-æggeerstatning og vand og lad det stå i en skål i et par minutter.
Put de andre ingredienser i en minihakker / foodprocessor og blend godt.
Bland nu sammen med æggeerstatningen.

Fordel dejen i en springform (jeg brugte en 16 cm springform).
Bag dejen ved 200 grader varmluft, i ca. 20 minutter.

KARAMELLAG OG TOPPING:
I en minihakker / foodprocessor blendes dadlerne med de andre ingredienser.

Når kagen er bagt, fordeles karamellaget ud over kagen.
Fordel først de hakkede peanuts og evt. brændte mandler henover karamellaget og hernæst den smeltede chokolade oven på peanutsene.

Sæt nu kagen på køl i min. en times tid – gerne natten over.

Velbekomme – og tak fordi du læser med!

Sociale Medier:
Bruger I min opskrift, må I meget gerne bruge hashtagget #Sophieschoicest, sende mig en besked eller tagge mig, så jeg kan se jeres resultat. Jeg vil meget gerne følge med i jeres madlavning, så brug endelig hashtagget, så jeg kan se, når I bruger mine opskrifter. Jeg glæder mig til at følge jer. Følg mig her: InstagramFacebook eller Twitter.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant eller har spørgsmål, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegansk linse lasagne :)